Spørgsmålet i titlen er blev stillet mig mange gange før, og denne gang faldt det efter vi havde sagt farvel til hende, efter en improviseret frokost for os tre, på Café Norden.
Jeg kiggede på ham og rystede smilende på hovedet. “De ved godt at jeg er til noget andet og mere end de er til, men de har ikke spurgt direkte og jeg har ikke behov for at de skal vide det”.
Så endte det med det, og vi begyndte at tale om noget andet, mens vi tog hjem.
Men der er også en anden grund til, at jeg ikke har fortalt dem om denne del af mig. Jeg tror ikke, at jeg kan forklare det så de kan forstå det. Så de forstår følelserne i mig.
Hvordan forklarer jeg en vanilla-person at jeg tænder så meget som jeg gør, når jeg har hele styringen, når jeg efterlader mærker på hendes krop, når jeg tvinger hende til at gøre ting de ting. De ting som hun primært gør fordi hun ved det tænder mig?
Hvordan fortæller jeg om den varme der breder sig i mig, når min hånd, rammer hendes kind? For derefter, med bagsiden af samme hånd, at mærke den varme hendes kind sender tilbage til mig, som tak.
Hvordan skal de kunne forstå den fornøjelse jeg får ved at fingerkneppe hende så hårdt at hendes fisse bliver øm? For så at gøre det igen, lidt senere. For at mærke hende ømme sig, når jeg endelig knepper hende rigtigt.
Hvordan er det muligt at forklare det – for mig – helt rimelige i, at jeg påfører hende så mange smerter at hun tigger om nåde? Fordi det tænder mig. Fordi det tænder hende at det tænder mig.
Hvordan skulle de kunne mærke den tilfredshed der breder sig i mig ved at se striberne fra min livrem, mit spanskrør og min pisk laver på hendes krop? Og den endnu større tilfredshed jeg får, når jeg ser hvordan hvert af mine slag får hende til at trækker sig sammen i smerte?
Hvordan skulle de forstå min glæde ved at bruger hendes fisse og mund og røv som jeg vil, til at tilfredsstille mig selv. Og glæden ved at hun spørger mig om min tilladelse til at få den samme tilfredsstillelse.
Hvordan kan jeg beskrive den følelse jeg får indeni, når jeg holder hende så hårdt om halsen at hun til sidst synes at forsvinde? Indtil hendes overlevelsesinstinkt tager over, og hun begynder at kæmpe for at komme fri. Følelsen jeg får når jeg så alligevel holder fast, lidt endnu. Bare for at mærke hende kæmpe lidt mere. Lidt længere. Bare for at se hende vende tilbage til mig. Og følelsen når jeg slipper hende længe nok, til hun lige når at gispe en enkelt mundfuld luft i sig, i det sekund der går mens jeg flytter hånden fra hendes hals, så den i stedet dækker hendes mund og næse. Så hun hun forsvinder igen. Udtrykket i hendes ansigt når jeg lader hende vende tilbage til mig.
Hvordan skulle de nogensinde tro mig, hvis jeg fortalte dem at hun ikke bare accepterer, men elsker – forlanger – at jeg misbruger hende igen og igen?
At hun ikke protesterer når jeg til sidst slæber hende ud på badeværelset og skubber hende ind under en kold bruser og lader hende blive der, indtil min sæd og sved er skyllet af hendes krop.
Følelsen når jeg træder ind under den varme bruser, trækker hende op til mig, kysser hende og vasker hende ren så hun er klar til det tidspunkt hvor jeg beslutter mig til at gøre det hele, igen.
Hvordan skulle de tro mig, hvis jeg fortalte dem, at de første ord over hendes læber, når jeg tror at hendes krop og sind har fået nok af mine perverse lyster, er:
“Mere. Mere. Mere”?
Spørgsmålet i titlen er retorisk. Det er det jeg fik stillet og som jeg svarede med blandt andet: “…de har ikke spurgt direkte og jeg har ikke behov for at de skal vide det”. Jeg har det fint med, at de ikke spørger. Jeg har jo heller ikke behov for at vide mere om deres sexualitet.
(Blogindlægget her publicerede jeg første gang 21.03.2011 på det lukkede netværk Kinkster)
