Hvor hårdt kan du li’ det? (En endimensionel skala i en mangedimensionel verden).

Som knægt havde jeg et meget endimensionelt syn på SM: Nogen der kan lide at blive slået på af nogen der kan lide at slå.

Så begyndte jeg at lege selv og en af de ting der fascinerede mig da jeg senere trådte ind i den ‘officielle’ BDSM-verden var mangfoldigheden.

Det fascinerer mig stadig:

Folk der tænder på at påføre eller blive påført smerte, ydmygelse, bliver styret eller styre, binde, blive bundet osv osv.

Og for hver ‘disciplin’ i dette fantastiske univers, så var der under-discipliner: Folk der tænder på smerte tænder ikke nødvendigvis på alle former for smerte. For nogen var spanskrøret elsket, af andre hadet, og nogen tændte på smerten i sig selv, andre på frygten for at blive straffet med smerte, hvis…

Jeg kan ikke komme på et eneste område hvor der ikke har været variationer eller nuancer, hvis jeg kiggede nærmere på området.

Og det er både variationer og nuancer som har vist sig at interessere mig og tænde mig – og ting som ikke siger mig noget eller måske ligefrem ‘slukker’ mig.

 

Med alle de mange fantastiske dimensioner, så har det flere gange undret mig, at vi åbenbart måler alle disse mange discipliner, oplevelser og personlige præferencer efter den samme endimensionelle skala:

Hvor hårdt kan du li’ det?


Det er på begge sider af spanskrøret, pisken og håndfladen skalaen bruges:

Det er m’ere der er bange for om de nu er ‘for pivede’.

Efter min erfaring, så har m’ere der stiller spørgsmålet om de nu er ‘for pivede’ som regel haft fokus på ét enkelt område når de har stillet spørgsmålet: De er måske livrædde ved tanken om nåle, og føler sig derfor som tøse-tøser, men måske elsker de at blive slået spanskrøret i halve eller hele timer.

Og det er S’ere der – for mig; overraskende ofte – har brug for at slå fast, at de i hvert tilfælde kan li’ det så hårdt, at deres grænser ligger på den anden side af enhver m’eres grænser.

Uden på nogen måde at forholde sig til de mange ting en m’er måske kunne tænde på.

 

Så til m’erne: Du tænder garanteret på  forskellige ting, så bare fordi der er én eller to eller tolv ting du ikke tænder på, så er du ikke automatisk ‘pivet’.

Og til S’erne: Prøv at surfe lidt rundt på nettet på de mere ekstreme sider, og se om der ikke skulle være m’ere derude der har prøvet og tænder på ting du ikke har lyst til at lege med (eller i det mindste ikke lyst til at lege med, lige nu).

 

Hvis du vælger at leve i en endimensionel BDSM-verden, så har du naturligvis kun brug for en endimensionel skala.

Men hvis du dig kigger lidt omkring, så vil du måske opdage at en endimensionel skala der går fra ‘pivet’ til ‘hårdt’ er for endimensionel til at beskrive dig selv eller din legekammerat og de lege I leger.

 

(Blogindlægget her har jeg oprindeligt publiceret på det lukkede onlinefællesskab ‘Kinkster’, den 22. januar 2012)