Mere følende end fysisk

 

Ifølge forfatterinden selv:

Den er jo egentlig mere følende end den er fysisk – men det har vel også sin charme 😉

Jeg syntes den er ubeskrivelig smuk, men bedøm nu selv.

Forfatterinden er min kæreste. Tak skat.

/Svirp


Min krop er spændt som en fjeder idet du placerer dine støvleklædte fødder på min ryg. Jeg ligger sammenkrummet på knæ med ansigtet nedad mod gulvet, og jeg kan dufte træet i min næse. Hvad jeg også kan dufte er dine læderbukser og den parfume du altid bruger. Duften af dig. Duften af sød angst og smerte. Som jeg ligger der, arbejder min hjerne på højtryk, og mine øjne flakker rundt i rummet.

Min nervøsitet tillader mig ikke at lukke øjnene og slappe af – Jeg er årvågen og parat til at imødekomme dit næste træk. Uforudsigeligheden råder i disse sekunder. Jeg ved ikke om jeg er købt eller solgt; Om du vil bukke dig ned til mig og tage mig i nåde, eller om du med din fod vil puffe mig væk så jeg må kravle hen i den fjerneste ende af rummet og finde et møbel at skjule mig bag fordi du ikke ønsker at se mig for dine øjne.

Jeg kan mærke mit hjerte banke hårdt og jeg tror at jeg kan høre det. Jeg kan mærke at sveden langsomt bryder frem på min krop og jeg er sikker på at jeg også kan lugte det.

Minutterne går som jeg ligger der og gør op med mig selv om det var prisen værd. Stilheden i rummet er larmende og jeg frygter det værste som jeg altid bør gør når du er tavs. Jeg ved at du betragter mig, at du vurderer mig at du gennemtænker dit næste træk. Jeg ved at du er et vredt og såret dyr og at dine handlinger kan blive derefter.

Jeg er parat – Og alligevel er du alt for hurtig, da du i én glidende bevægelse har rejste dig op og grebet fat i mit hår. Du har taget hårdt fat og trækker mig over gulvet. Jeg kravler så hurtigt jeg kan for at følge med, og alligevel mister jeg balancen og tumler.

Du slipper mig ikke som jeg har håbet på, men fortsætter med at trække mig over gulvet med dit greb i mit hår. Jeg hviner af smerte og kan mærke at der ryger en del hår ud, mens jeg prøver på at genvinde balancen så jeg ikke får kradset huden op idet du trækker mig hen over et gulvtæppe.

Forsøget mislykkes – Du er alt for voldsom og jeg kan ikke hamle op med dine kræfter, idet du bukker dig ned over mig og lægger din hånd over min mund for at dæmpe mine lyde, samtidig med at du rusker mig så hårdt i håret at jeg får tårer i øjnene.

Nu er det ikke sjovt længere, nu vil jeg gerne slippe løs, nu vil jeg godt have min kærlige og søde kæreste tilbage. Men han er langt væk. Og jeg ved også at dette er en nødvendighed for os begge to – At det er en forudsætning for vores eksistens.

Derfor kommer der ikke udtalte protester fra min mund – Jeg kommunikerer udelukkende med de lyde du får mig til at frembringe. Disse lyde er i dette øjeblik blevet til små, stille klynk, idet du på fast og bestemt vis er i gang med at lænke mig til sengen.

Jeg kunne stritte imod, men du er så meget inde i mig, har manifesteret dig så dybt i min sjæl, at hele den fysiske styrke jeg besidder, er blevet reduceret til ingenting. Pludselig kan jeg ikke trække vejret, ikke leve uden at du har sagt til mig at jeg skal leve. Derfor er jeg så pokkers afhængig af dig. Og derfor stritter jeg ikke imod.

Først da lænkerne er fæstnet, ryster jeg lidt, rusker let i dem, bevæger lidt på mig. Det rasler svagt, og du har spændt min blottede og fugtige krop ud i fuld længde.

Jeg ved at det kommer til at gøre ondt denne gang. Ondt som så mange gange før – Men denne gang er det dybere, stærkere og mere afgørende. Denne gang rækker det ind i fremtiden og får større betydning for min videre eksistens. Mit hoved er fyldt med disse tanker idet det du tager mit syn fra mig og gør min verden mørk.

Duften af dig fylder mig ud og jeg kan mærke stoffet fra din skjorte på min ryg da du bukker dig ned til mit øre og roligt hvisker at du elsker mig af hele dit hjerte.

Derefter lyden af dit bælte der hurtigt bliver trukker ud af dine bukser. Hårerne rejser sig på min spændte krop og den første tåre bryder frem inde i min mørke verden.

Der er stille i rummet og jeg venter længselsfuldt og utålmodigt på første slag: Så kom da, elskede; Giv mig det jeg brænder efter; Hold mig ikke hen i smertefuld og uvis venten – Jeg længes efter forløsning, længes efter tilgivelse, jeg længes efter at du igen lader mig leve og ånde og igen lader mig føle selve meningen med min eksistens!

 Posted by at 15:46

  One Response to “Mere følende end fysisk”

  1. Fantastisk medrivende beskrivelse. Ros til din kæreste.. *og naturligvis også til dig fordi du gav hende muligheden for at beskrive det*

 Leave a Reply

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

(required)

(required)

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.