Jeg læste mig gennem en profil da jeg pludselig stødte på informationen; “Min bamse er grøn”, sådan ret random midt i et afsnit om noget helt andet.

Brikkerne faldt på plads, da jeg allersidst i profilen så der stod noget i retningen af: “VIGTIGT: Hvis du skriver til mig, så start dit brev med at fortælle mig, hvilken farve min bamse har. Breve der ikke starter med denne information vil blive slettet, uden svar”.

(Jeg mener også der var et løfte om at om at blokere afsenderen).

Ifølge personen bag profilen, syntes hun at det havde hjulpet en del. Dels fik hun lidt færre henvendelser, dels kunne hun hurtigt slette alle standardbrevene.

Idéen hermed givet videre.

(Dette blogindlæg blev oprindeligt publiceret den 19.06.2011 på Kinkster med en lidt anden tekst)

Så begyndte jeg at lege selv og en af de ting der fascinerede mig da jeg senere trådte ind i den ‘officielle’ BDSM-verden var mangfoldigheden.

Det fascinerer mig stadig:

Folk der tænder på at påføre eller blive påført smerte, ydmygelse, bliver styret eller styre, binde, blive bundet osv osv.

Og for hver ‘disciplin’ i dette fantastiske univers, så var der under-discipliner: Folk der tænder på smerte tænder ikke nødvendigvis på alle former for smerte. For nogen var spanskrøret elsket, af andre hadet, og nogen tændte på smerten i sig selv, andre på frygten for at blive straffet med smerte, hvis…

Jeg kan ikke komme på et eneste område hvor der ikke har været variationer eller nuancer, hvis jeg kiggede nærmere på området.

Og det er både variationer og nuancer som har vist sig at interessere mig og tænde mig – og ting som ikke siger mig noget eller måske ligefrem ‘slukker’ mig.

Med alle de mange fantastiske dimensioner, så har det flere gange undret mig, at vi åbenbart måler alle disse mange discipliner, oplevelser og personlige præferencer efter den samme endimensionelle skala:

Hvor hårdt kan du li’ det?

Det er på begge sider af spanskrøret, pisken og håndfladen skalaen bruges:

Det er m’ere der er bange for om de nu er ‘for pivede’.

Efter min erfaring, så har m’ere der stiller spørgsmålet om de nu er ‘for pivede’ som regel haft fokus på ét enkelt område når de har stillet spørgsmålet: De er måske livrædde ved tanken om nåle, og føler sig derfor som tøse-tøser, men måske elsker de at blive slået spanskrøret i halve eller hele timer.

Og det er S’ere der – for mig; overraskende ofte – har brug for at slå fast, at de i hvert tilfælde kan li’ det så hårdt, at deres grænser ligger på den anden side af enhver m’eres grænser.

Uden på nogen måde at forholde sig til de mange ting en m’er måske kunne tænde på.

Så til m’erne: Du tænder garanteret på  forskellige ting, så bare fordi der er én eller to eller tolv ting du ikke tænder på, så er du ikke automatisk ‘pivet’.

Og til S’erne: Prøv at surfe lidt rundt på nettet på de mere ekstreme sider, og se om der ikke skulle være m’ere derude der har prøvet og tænder på ting du ikke har lyst til at lege med (eller i det mindste ikke lyst til at lege med, lige nu).

Hvis du vælger at leve i en endimensionel BDSM-verden, så har du naturligvis kun brug for en endimensionel skala.

Men hvis du dig kigger lidt omkring, så vil du måske opdage at en endimensionel skala der går fra ‘pivet’ til ‘hårdt’ er for endimensionel til at beskrive dig selv eller din legekammerat og de lege I leger.

(Blogindlægget her har jeg oprindeligt publiceret på det lukkede onlinefællesskab ‘Kinkster’, den 22. januar 2012)

Jeg kiggede på ham og rystede smilende på hovedet. “De ved godt at jeg er til noget andet og mere end de er til, men de har ikke spurgt direkte og jeg har ikke behov for at de skal vide det”.

Så endte det med det, og vi begyndte at tale om noget andet, mens vi tog hjem.

Men der er også en anden grund til, at jeg ikke har fortalt dem om denne del af mig. Jeg tror ikke, at jeg kan forklare det så de kan forstå det. Så de forstår følelserne i mig.

Hvordan forklarer jeg en vanilla-person at jeg tænder så meget som jeg gør, når jeg har hele styringen, når jeg efterlader mærker på hendes krop, når jeg tvinger hende til at gøre ting de ting. De ting som hun primært gør fordi hun ved det tænder mig?

Hvordan fortæller jeg om den varme der breder sig i mig, når min hånd, rammer hendes kind? For derefter, med bagsiden af samme hånd, at mærke den varme hendes kind sender tilbage til mig, som tak.

Hvordan skal de kunne forstå den fornøjelse jeg får ved at fingerkneppe hende så hårdt at hendes fisse bliver øm? For så at gøre det igen, lidt senere. For at mærke hende ømme sig, når jeg endelig knepper hende rigtigt.

Hvordan er det muligt at forklare det – for mig – helt rimelige i, at jeg påfører hende så mange smerter at hun tigger om nåde? Fordi det tænder mig. Fordi det tænder hende at det tænder mig.

Hvordan skulle de kunne mærke den tilfredshed der breder sig i mig ved at se striberne fra min livrem, mit spanskrør og min pisk laver på hendes krop? Og den endnu større tilfredshed jeg får, når jeg ser hvordan hvert af mine slag får hende til at trækker sig sammen i smerte?

Hvordan skulle de forstå min glæde ved at bruger hendes fisse og mund og røv som jeg vil, til at tilfredsstille mig selv. Og glæden ved at hun spørger mig om min tilladelse til at få den samme tilfredsstillelse.

Hvordan kan jeg beskrive den følelse jeg får indeni, når jeg holder hende så hårdt om halsen at hun til sidst synes at forsvinde? Indtil hendes overlevelsesinstinkt tager over, og hun begynder at kæmpe for at komme fri. Følelsen jeg får når jeg så alligevel holder fast, lidt endnu. Bare for at mærke hende kæmpe lidt mere. Lidt længere. Bare for at se hende vende tilbage til mig. Og følelsen når jeg slipper hende længe nok, til hun lige når at gispe en enkelt mundfuld luft i sig, i det sekund der går mens jeg flytter hånden fra hendes hals, så den i stedet dækker hendes mund og næse. Så hun hun forsvinder igen. Udtrykket i hendes ansigt når jeg lader hende vende tilbage til mig.

Hvordan skulle de nogensinde tro mig, hvis jeg fortalte dem at hun ikke bare accepterer, men elsker – forlanger – at jeg misbruger hende igen og igen?

At hun ikke protesterer når jeg til sidst slæber hende ud på badeværelset og skubber hende ind under en kold bruser og lader hende blive der, indtil min sæd og sved er skyllet af hendes krop.

Følelsen når jeg træder ind under den varme bruser, trækker hende op til mig, kysser hende og vasker hende ren så hun er klar til det tidspunkt hvor jeg beslutter mig til at gøre det hele, igen.

Hvordan skulle de tro mig, hvis jeg fortalte dem, at de første ord over hendes læber, når jeg tror at hendes krop og sind har fået nok af mine perverse lyster, er:

“Mere. Mere. Mere”?

Spørgsmålet i titlen er retorisk. Det er det jeg fik stillet og som jeg svarede med blandt andet: “…de har ikke spurgt direkte og jeg har ikke behov for at de skal vide det”. Jeg har det fint med, at de ikke spørger. Jeg har jo heller ikke behov for at vide mere om deres sexualitet.

(Blogindlægget her publicerede jeg første gang 21.03.2011 på det lukkede netværk Kinkster)

Og hvis du lige vil holde det her klaptræ og råbe "action" - det tænder jeg meget på.

Hun forventede også at en god S'er kunne se, om hun "var i lige det humør".

Et tip til pigerne: Hvis du ikke gider se mig onanere, så lad være med at sætte dig ved siden af mig i bussen!

Jeg sagde helt klart 'rollespil' og alligevel hev hun en ÆGTE peberspray frem.

Hvis man ikke tager sin taske med sig når man går ud på pigernes lille hus, så beder man jo nærmest om det.

Enhver lighed med virkeligheden er et tilælde. Det gælder i særdeleshed eventuelle MMS'er med sorte og blå kjoler jeg fik fra Dukken, før hun tog til fest (uden mig), i rød kjole.

Og selv efter han havde besøgt webstedet næsten dagligt i et år, havde han det svært med de billeder.